Hvad er CMS
CMS gør det nemt at passe hjemmesiden
CMS betyder Content Management System og er et brugervenligt system, der gør det både hurtigt og nemt at skrive og rette i tekster på en hjemmeside. Også uden viden om koder, teknik og webdesign. Brugeren kommer heller ikke til at ødelægge designet, når hjemmesiden er lavet i CMS.
At skrive tekster i et CMS er lige så let som at skrive en mail eller i Word. De fleste behøver ingen eller kun få timers undervisning.
De fleste websites Froberg design har produceret, er udarbejdet i Joomla, det er et af mange CMS-systemer på markedet. Selve programmet (Joomla) bliver installeret på en server hos dit webhotel, hvilket Froberg Design klarer for dig.
Der skal ikke installeres noget som helst på din computer, som allerede er forsynet med de programmer, du skal bruge til at passe indholdet. Det klarer du nemlig med det program, du bruger til at gå på nettet med. Og du bestemmer selv, om du vil gøre det fra kontoret, derhjemme, hos en kunde eller på en internet-café, når du er rejst til Mallorca og opdager, at du glemte at skrive "ferielukket" på hjemmesiden.
CMS systemerne Joomla og Wordpress, som jeg arbejder meget med, er open source-programmer, hvilket betyder, at de er gratis at anvende og desuden udvikles af tusindvis af engagerede frivillige over hele verden. Det betyder, at du ikke er afhængig af et bestemt firma. Heller ikke af mig som webdesigner.
Du skal ikke betale for at bruge selve programmet. Kun for de timer jeg skal bruge på at gøre det klar til brug. Vil du ikke have en designskabelon, om nogle andre bruger, skal jeg også bruge tid på at lave et unikt design, der passer til din virksomheds stil og farver, din målgruppe, dit logo og de illustrationer, du i øvrigt vil bruge.
Jeg arbejder ikke kun med Joomla, men også med WordPress. Du kan læse mere om de to systemer på deres officielle website http://www.joomla.org/ eller på http://wordpress.dk/om/
Læs mere uddybende om CMS her

